top of page
Famlierute.jpg
CF5500.png

FAMILIERUTEN

Familieruten

AF CYKELFESTIVAL5500

Velkommen til den første udgave af familieruten -  SØNDAG  den 18. august 2024

Familieruten til Cykelfestival 5500 Middelfart er på 25 km. I kommer til at køre gennem skov fra Middelfart, hvor toget kørte i gamle dage.

 

Herfra går det videre ad naturskønne små veje ud til sommerhusområdet ved Vejlby Fed.

 

Fra Vejlby Fed fortsætter ruten på de små veje mod syd. I kommer over Aulby/Kauslund og videre ned til Lillebælt og følger vejen langs golfbanen, indtil Middelfart Marina. Fra Middelfart Marina går det retur til den nye Lillebæltsbro. 

Du vil opleve en en smuk og varieret rute, hvor benene også vil blive udfordret en smule.

Familieruten afvikles med start og mål ved pladsen under den Nye Lillebæltsbro Gl. Strandvej  5500 Middelfart.

 

Start kl. 10.00

Tilmeldingsgebyr

kr. 25,- (+ online gebyr).

Online tilmelding er åben frem til 30 min før konkurrencen starter. Tilmelding kan kun ske online.

Udlevering af numre med chip, der monteres på styret, bedes afhentet senest 30 min. før start.

Bemærk: Løbet er et familieløb, hvor alle skal sikres en tryg og god oplevelse. Vi har sørget for, at lave en sikker rute, men det er fortsat på eget ansvar at overholde færdselsreglerne :-)

 

Der vil efter løbet være en gratis sodavand eller øl samt mulighed for at købe mad ved foodtrucks – kaffe ved kaffebar – øl og vand ved øl bar.

 

Deltagere, som ankommer i bil bedes fortrinsvis parkere på afmærkede p-pladser under den nye Lillebæltsbro. Anvisninger fra vores parkeringsvagter skal følges.


Vel mødt

Motionscykelklub Baghjulet, Middelfart Cykel Club og Nørre Aaby Cykelklub

Cykelfestival 5500 

Cykling for alle

Cykelfestival 5500

Cykelfestival 5500 er et samarbejde mellem de lokale cykelklubber i Middelfart Kommune. Med festivalen ønsker vi at holde kæden stram, uanset om du er til gedebukkestyr, alu eller carbon, til stor eller lille klinge, aero eller bredde dæk, lycra eller klaphat. Cykelfestival 5500 er en cykelfest for alle glade cykelentusiaster.

Du kan læse mere om klubberne bag Cykelfestival 5500 her:

Festivalpladsen

Festivalpladsen er på smukkeste vis rammet ind af vand, skov og rå betonpyloner. For foden af den nye Lillebæltsbro ligger start og mål for alle tre discipliner, og et festivalområde med udstillere, streetfoodboder og toiletter til stort og småt.

 

Det er selvfølgelig oplagt at cykle hertil, men skulle du ankomme i bil, så er der parkeringsmuligheder under broen -  og skulle du komme hjemmefra i så god tid, at du har tid til et bagerstop eller en grundig recon af området, så kan du jo passende gå på opdagelse her efter spændende steder at søge hen.

 

Mad og drikke

Efter hvert løb får alle betalende deltagere udleveret en vand eller øl. 

Der vil være mulighed for at købe mad, kaffe, øl og vand på pladsen

CF5500tekst.png

UDSTILLERE

konggaard.png
konggaard.png
306185754_562595472539616_38715416433331
konggaard.png
pronghorn.jpg
konggaard.png
bottom of page