top of page
Cykelfestival 5500

CYKELFESTIVAL 5500

Søndag d. 18. august

Cykelfestival 5500 er en vaskeægte festival med cykling som det absolutte hovednavn. Det er en dag for alle glade cykelentusiaster, uanset om du er til mountainbike, gravel eller racer - til fuld lycra og stram kæde eller mere til at fyre op under klapsalver og tilråb fra sidelinjen.

Vi stræber efter at skabe en atmosfære inspireret af de folkelige og stemningsfulde belgiske cykelløb. Du vil kunne deltage i og opleve gravel, MTB og landevejsløb på helt tæt hold og nørde de nyeste modeller og gadgets fra en række førende forhandlere.

 

Med udgangspunkt under den nye Lillebæltsbro, tæt på Middelfart by, garanterer vi en fantastisk stemning for hele familien.

 

Udfordringer for alle

Vi ønsker at tilgodese motionister i alle aldre og på alle niveauer. Derfor afvikler vi cykelløb hele dagen søndag den 18. august 2024.
Der vil være mulighed for at deltage i gratis aktiviteter for børn bl.a KidsRace og en gratis familierute. Derudover er der motionsløb for MTB- og Gravel, samt et spændende landevejsrace i criterium-stil - kort sagt cykeloplevelser for enhver smag.

Vi glæder os til at se dig!

Baghjulet, Middelfart Cykel Club & Nr. Aaby Cykelklub

Gravel

Brede dæk, grus og skov

Med udgangspunkt ved start/mål under den nye Lillebæltsbro, skydes løbet i gang. Startgrupperne sendes ud på en rute på 6,4 km som ligger op til masser af smil og smerte med 90% grus og 10% asfalt. Gode stigninger i skov og åbent terræn hvor der er indlagt ”tonse” og et bakke segment i Strava og der er sikker og gode overhalings muligheder.
Man bestemmer naturligvis selv tempo og hvor mange omgange man vil cykle på de 90 min

Singletrack og hurtigt grus

Med udgangspunkt ved start/mål portalen under den nye Lillebæltsbro skydes løbet i gang. Startgrupperne sendes ud på et godt langt startloop før det første singletrack rammes.
Centrum for ruten vil være det blå MTB spor i Staurby Skov, krydret med de bedste sektioner, op og nedkørsler fra det røde spor, samt hurtige grusstier, med gode muligheder for overhalinger. Eventpladsen passeres for hver omgang.

 

MTB

Kort og hårdt!

Med udgangspunkt ved start/mål portalen under den nye Lillebæltsbro, skyder vi Criterium 5500 i gang. 

Løbet afvikles på en afspærret rundstrækning på 1,2 km. 

I bedste criterium stil kan du forvente hæslæsende 30 min. hvor du skal være klar i startblokken - opvarmning er tilladt :-)

Når du tilmelder dig, kan du vælge mellem fire forskellige kategorier alt efter din form

Criterium

Naturskønne oplevelser

Familieruten er på 25 km.

 

Fra starten ved den nye  Lillebæltsbro følger du en rute gennem skoven, hvor toget kørte i gamle dage. Derfra går det videre på små veje ud til Vejlby Fed. Du kører ad de små veje mod syd over Aulby/Kauslunde og videre ned langs Lillebælt ved golfbanen og mod Middelfart Marina og  herfra retur til den målområdet ved den nye Lillebæltsbro. 

Det er en smuk og varieret tur, hvor benene også bliver udfordret.

Familieruten
For børn

Forhindringsbane for børn

Kom og prøv kræfter med forhindringsbanen for børn i alle aldre. 
Du har også mulighed for at udfordre dig selv på en lukket børnebane, hvor du kan se, hvor hurtigt du kan køre banen - du må køre lige så mange runder du har lyst og kræfter til.

Alle tilmeldte børn modtager et diplom og en sodavand

PRAKTISK INFO

Cykelfestival 5500

Cykelfestival 5500 er et samarbejde mellem de lokale cykelklubber i Middelfart Kommune. Med festivalen ønsker vi at holde kæden stram, uanset om du er til gedebukkestyr, alu eller carbon, til stor eller lille klinge, aero eller bredde dæk, lycra eller klaphat. Cykelfestival 5500 er en cykelfest for alle glade cykelentusiaster.

Du kan læse mere om klubberne bag Cykelfestival 5500 her:

Festivalpladsen

Festivalpladsen er på smukkeste vis rammet ind af vand, skov og rå betonpyloner. For foden af den nye Lillebæltsbro ligger start og mål for alle tre discipliner, og et festivalområde med udstillere, streetfoodboder og toiletter til stort og småt.

 

Det er selvfølgelig oplagt at cykle hertil, men skulle du ankomme i bil, så er der parkeringsmuligheder under broen -  og skulle du komme hjemmefra i så god tid, at du har tid til et bagerstop eller en grundig recon af området, så kan du jo passende gå på opdagelse her efter spændende steder at søge hen.

 

Podie, pilsner & pommes

Efter hvert løb er der selvfølgelig podie og præmier til 1-2-3 i hver kategori.

Alle betalende deltagere får udleveret en voucher, der giver adgang til en øl eller vand efter løbet.

Der vil  kunne købes pommes og anden forplejning, ligesom der vil være salg af øl, vand og kaffe. 

CF5500tekst.png

UDSTILLERE

konggaard.png
cykelnerven.png
306185754_562595472539616_38715416433331
gamborg bryghus.png
Rynkeby.png
CF5500_edited_edited.png

Tak til vores sponsorer

Middelfart Sparekasse
Middelfart Kommune
bottom of page